Mellemtrin

Brug CO2 Powerplay på mellemtrinnet. Forslag baseret på forenklede Fælles Mål.

  • Kære lærer
  • Intro
  • Spillet
  • . . .
Mellemtrinnet er en bred gruppe. Vi har lavet en række forslag til undervisning med udgangspunkt i spillet. Vi har indarbejdet færdigheds- og vidensmål for både 4. og 6. klasse. Du får også video- og fotoressourcer lige til at bruge på storskærm. Materialet kan bruges og kombineres, som det passer din klasse og dig.

Du trykker på kontakten, og lyset tænder. Energi - i dette tilfælde: Strøm - er der bare, og vi ville have store problemer, hvis den pludselig forsvandt. Men omme bag stikkontakten ligger en kompliceret proces for at producere energi på den helt rigtige måde. CO2 Powerplay er en forenklet model af dét system. Vi kalder det integreret energiforsyning.

CO2 Powerplay kan bruges som introduktion til et forløb om energi, ressourcer og forsyning, som vi her giver en række forslag til.

CO2 Powerplay handler om at lave energi nok til en by fuld af krævende borgere. Der er tre energikilder til rådighed - kul, biomasse og vind. Spilleren er dén, som skal styre det hele.

Spillet er inspireret af 80’ernes arkadespil. Man lærer det på et minut - men det tager timer at blive god til.

Spillets kognitive udfordringer er balanceret. Fx er det nemt at bruge kul, men kullet har en regel-begrænsning. Omvendt er biomassen og vindmøllerne uden begrænsninger i spillets regler, men de er sværere at mestre.

Undervisningsforløb

Vi har valgt at bruge ordet ‘strøm’ selvom det ikke er synonymt med ‘energi’, som er langt bredere. Omvendt er ‘strøm’ eksemplarisk for ‘energi’ som forbrugsprodukt.

Start med at introducere de grundlæggende begreber og derpå selve spillet.

Tankekort om strøm - et forslag

CO2 Powerplay handler om at PRODUCERE så meget energi som byen kan FORBRUGE. Derfor foreslår vi, at du laver et indledende tankekort på denne måde:

  1. Start med 'strøm' og skriv alle de ord, som eleverne forbinder med ‘strøm’.

  2. Når ideerne slipper op, så skriv ordene 'sparepære' og 'vindmølle' for med eksempler at lede dem videre. De to ord tilhører de to kategorier (forbrug og produktion), spillet kredser om.

  3. Alternativt så introducér kategorierne at PRODUCERE og at FORBRUGE. Lad klassen dele de nævnte ord op.

  4. Endeligt kan I tale om de enkelte ord. Kender eleverne virkemåden, fordele, ulemper eller andet?

CO2 Powerplay på Smart Board

Det er muligt at vise spillet på et Smart Board.

Spil CO2 Powerplay

Udpeg de tre energikilder. Gør det klart for eleverne, at spillet er en model af virkeligheden

Missionen er at lave strøm nok til byens borgere i tre gange tre døgn.

Til hjælp har du en kran, som skal samle halmballer op og lægge dem på transportbåndet. Du har også en vindmølle, som skal geares op og ned afhængigt af vinden. Du bruger kul blot ved at starte transportbåndet. Når du bruger kul, så skal du holde øje med CO2 -kvoten, som ikke må bruges op.

Hvis du ikke laver strøm nok, så bliver du fyret af borgmesteren.

Spil to og to. De kan spille sammen (der er tre energikilder at deles om), eller den ene kan observere og den anden kan spille alene. Byt roller efter 10-15 minutter.

Bed eleverne notere:

  • hvilke energikilder bruger man i spillet?
  • giv en beskrivelse af spillets regler
  • hvad er problemet med CO2-kvoten?
  • hvilken rolle har borgerne?
  • hvad er spillets pointe? (fx at man skal blande måderne at producere energi på, fordi ingen af måderne er ideel)

Drøft elevernes overvejelser i klassen.
Introducér fagord undervejs - fx ‘vedvarende energi’, ‘fossile brændsler/energikilder’, ‘biomasse’, ‘kraftværk’, ‘forsyning/forsyningssikkerhed’, ‘CO2/CO2-kvote’.

Lad eleverne spille spillet igen, denne gang med fokus på at nå en så høj score som muligt. Hvordan skal man spille for at få mange point? 

En kort gennemgang af spillets hovedelementer

CO2  er indlejret i spillets regler som noget, man skal undgå at slippe for meget ud af.
Men hvorfor egentlig det?

Forslag til hvordan I kan arbejde med spillet
  • Opgave forslag
    1. Arbejd med årsag/følgekort - gerne med både tegninger og ord for hver af de tre energikilder i spillet.

    2. Hold de tre energiformer overfor hinanden, og vurdér fordele og ulemper. I spillet bruger man kul, vind og biomasse, men undersøg også de øvrige energikilder, som bruges på kraftværkerne i Danmark. Eleverne kan arbejde videre i mindre grupper og lave emneopgaver om de forskellige energikilder. Eleverne kan lave plancher eller mindre skriftlige rapporter. Som afslutning lav et notat, hvor de stiller fordele og ulemper for hver energikilde overfor hinanden i kolonner.
    Passer til målparrene   
    Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource  Eleven har viden om enkle produktionskæder 
    Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber  Eleven har viden om fagord og begreber 
    Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi  Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation 
    Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi  Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik  
    Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber  Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber 
    Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold  Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget 
    Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier  Eleven har viden om centrale interessemodsætninger 
    Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv  Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed 
    Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold  Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget 
    Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier (6. kl)  Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produker og produktioner 

  • Energi i lokalområdet - hvor har I energi fra?
    1. Undersøg hvilket kraftværk skolens lokalområde får energien fra, og undersøg hvilke energikilder kraftværket bruger.

      I spillet bruger man kul, vindenergi og biomasse. I Danmark bruger vi også andre energikilder. Desuden udveksler vi masser af energi med Tyskland, Sverige og Norge. Både fordi det er let at transportere strøm, og fordi vi på den måde kan bruge overskydende energi fra andre lande. Det er billigere og renere for miljøet.

    2. Undersøg hvilke andre energikilder, vi bruger i den fælles energiforsyning i Danmark (kul, olie, naturgas, vind, sol, biomasse, affald, jordvarme, ...). Husk at I også skal se på Tysklands, Norges og Sveriges energikilder (kernekraft og vandenergi). Del klassen i mindre grupper, og hver gruppe udarbejder en emneopgave om en af energikilderne.

    3. Lav en undersøgelse om sammenhængen mellem hvor meget det blæser, og hvor meget energi vi importerer. Skriv en lille rapport. Eleverne skal fortælle, hvordan de undersøger sammenhængen - beskrive deres metode. Rapporten skal indeholde en kurve, der beskriver sammenhængen mellem vind og energiimport.   
    Passer til målparrene   
    Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme, samt spildevands- og affaldshåndtering  Eleven har viden om lokalområdets forsynings og afledningssytemer 
    Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur
    Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber (6. kl) Eleven har viden om fagord og begreber 

  • Modeller

    CO2 Powerplay er en model - den fremstiller en forenklet udgave af virkeligheden. Der er mange ting, som ikke er taget med - og desuden fungerer den på en helt bestemt måde.

    1. Lav en top-ti over ting, som I mangler i spillet (eksempler: Der er ingen skorsten på kraftværket, der er ingen elbiler til at bruger overskudsstrøm.)
    2. Hvis I selv skulle lave et spil, hvordan skulle det så fungere? Tegn og skriv

    I kan selv arbejde med modeller på forskellige måder:

    1. Hvordan fungerer kraftvarmeværket? En vigtig pointe er at kraftværket i første omgang producerer elektricitet, og at overskudsvarmen, der opstår i processen, udnyttes til opvarmning af vores boliger.
    2. (Gen)opfind, og byg en maskine, som kan få noget til at dreje rundt ved hjælp af varme - fx damp fra en kedel. Arbejd evt. med forslag til forbedringer, som kan udnytte varmen bedre.
    3. Eller udfyld et årsag/følgekort, der beskriver energikildernes vej igennen kraftværket og til der kommer strøm og varme til forbrugerne.
    4. Gå i dybden med teknologien bag kraftværket, lav tegninger af processen og skriv billedetekster til.
    5. Tal om hvilke ligheder og forskelle, der er fra maskinen til et kraftværk, som brænder kul eller biomasse. Hvilke ligheder er der mellem et kraftværk og en vindmølle? (fx at de begge arbejder med ‘noget som drejer rundt’)
    Passer til målparrene   
    Eleven kan fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme, samt spildevands- og affaldshåndtering  Eleven har viden om lokalområdets forsynings og afledningssytemer 
    Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource (4. kl)  Eleven har viden om enkle produktionskæder
    Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer  Eleven har viden om sammensatte modeller 
    Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed  Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller 
    Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion  Eleven har viden om forsyningsproduktion 
    Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion (6. kl)  Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi 

Kul

Kul er et af de fossile brændstoffer sammen med olie og gas. Fossile brændstoffer er rester af planter, der levede for mere end 200 millioner år siden. Begravet og sat under tryk af vand, sand og ler er planteresterne omdannet til kul, olie eller gas, som nu udvindes og brændes - fx på et kraftværk.

Se video om kul og olie her

Man kan sige, at fossile brændsler er et ‘lager’ af solenergi. Problemet er at vi brænder det meget - ca. 3.000.000 gange - hurtigere, end det dannes. Det betyder af vi slipper utroligt meget CO2 ud i atmosfæren - og det øger drivhuseffekten hurtigere end vi kan tilpasse os.

Se video om drivhuseffekten her

 

Kul graver vi op af jorden. Det ligner sten, men det kan brænde. Kul og biomasse brændes på et kraftværk.

Biomasse

Når planterne vokser, optager og lagrer de CO2 ved hjælp af solens energi. Når man brænder planterne, frigives den samme mængde CO2 - og derfor siger man, at energi fra biomasse er CO2-neutralt.

Biomasse i virkeligheden. Halm er stråene fra kornet - det vi ikke spiser, kan vi brænde i stedet.

Biomasse er også træflis. Som om man havde revet træ på et kæmpe rivejern.

Biomasse kan også være træpiller. Det er savsmuld presset sammen til små piller og er den mest praktiske og sikre måde at transportere på.

Vind

Vind er et eksempel på vedvarende energi. Selvom det umiddelbart ikke virker sådan, så er det endnu en gang solen, som står bag det hele. Solens varme (og klodens rotation) sætter atmosfæren i bevægelse og skaber vind, som vi så udnytter med vindmøller.

Elektriciteten bliver sendt til os gennem kabler. El-forsyningen er en væsentlig del af det, vi tilsammen kalder forsyningsnettet. Foruden elektricitet, indeholder det også varme, vand, gas - og kloakering. Det er helt grundlæggende for os, at forsyningsnettet fungerer.

Vindmøllerne laver vindens energi om til strøm. De største havvindmøller har et vingefang på over 164 meter.

Strøm

Vi er afhængige af strømmen, for at vi kan bruge mange af vores ting. Køleskabet, mobilen, lampen og vaskemaskinen - er der nogle af de her ting, I ville undvære?