Indskoling

Brug CO2 Powerplay i indskolingen.

Forslag baseret på forenklede Fælles Mål.

  • Kære lærer
  • Intro
  • Spillet
  • Videns- og færdighedsmål i spil
  • . . .
Indskolingen er en bred gruppe. Vi har lavet en række forslag til undervisning med udgangspunkt i spillet. Vi har indarbejdet en hel del færdigheds- og vidensmål for 2. klasse - men det siger sig selv, at både fagligt indhold og fremstillingsformer kan justeres op og ned. Du kan finde fotoressourcer lige til at bruge på storskærm. Materialet kan bruges og kombineres, som det passer din klasse og dig.
Vi trykker på kontakten, og lyset tændes. Strømmen er der bare. Vi ville have store problemer, hvis den pludselig forsvandt. Men omme bag kontakten ligger en kompliceret proces for at producere energi på den helt rigtige måde. CO2 Powerplay er en forenklet model af dét system. Det hedder integreret energiforsyning.

CO2 Powerplay kan bruges som introduktion til et forløb om energi, ressourcer og forsyning.
I CO2 Powerplay skal du lave energi nok til en by fuld af krævende borgere. Der er tre energikilder til rådighed - kul, biomasse og vind - og det er dig, som skal styre det hele.

Spillet er inspireret af 80’ernes arkadespil. Man lærer det på et minut - og det tager timer at blive god til.

Spillets kognitive udfordringer er balanceret. Fx er det nemt at bruge kul, men kullet har en regel-begrænsning. Omvendt er biomassen og vindmøllerne uden begrænsninger i spillets regler, men de er sværere at mestre.
Fra Forenklede Fælles Mål for natur/teknologi 0-2.klasse kan du dække de fleste videns- og færdighedsmål inden for teknologi og ressourcer, modellering, perspektivering, formidling og ordkendskab.

(Vi har valgt at bruge ordet ‘strøm’ selvom det ikke er synonymt med ‘energi’, som er langt bredere. Omvendt er ‘strøm’ eksemplarisk for ‘energi’ som forbrugsprodukt).

Undervisningsforløb


Vi har valgt at bruge ordet ‘strøm’ selvom det ikke er synonymt med ‘energi’, som er langt bredere. Omvendt er ‘strøm’ eksemplarisk for ‘energi’ som forbrugsprodukt.

Start med at introducere de grundlæggende begreber og derpå selve spillet.

Inden spillet

 

  • Lav et fælles tankekort på tavlen - skriv ‘strøm’ i midten. Spørg eleverne, hvad vi bruger strøm til og hvilke ting, der bruger strøm. Skriv elevernes bud på tankekortet.
  • Lad eleverne skrive en lille tekst - ‘Beskriv din morgen - uden strøm’. Læreren skriver sin tekst på tavlen, som eleverne kan skrive af, hvis de er usikre. Lad eleverne læse teksten op for sidekammeraten.
  • Lad eleverne finde ting, der bruger strøm, på skolen. Eller at de som forberedelse finder

    ting fra deres hjem eller værelse, som bruger strøm. Tingene kan tegnes, skrives eller begge dele.

Efter spillet

CO2 er et abstrakt begreb i indskolingen. Til gengæld er det afgørende i spillet, så begrebet bør nævnes. Når eleverne kender spillet godt, vil nogle måske kunne se en sammenhæng mellem brugen af kul og udledningen af CO2. Det vil være et godt afsæt for at introducere CO2 som begreb.

Efterfølgende kan eleverne udfylde årsag-følge-kort hvor handlingens (kul - afbrænding - CO2) sekvenser beskrives eller tegnes - eller de kan lave en tegneserie, der viser forløbet.

CO2 Powerplay på Smart Board

Det er muligt at vise spillet på et Smart Board.

 

Spil CO2 Powerplay


Udpeg de tre energikilder. Gør det klart for eleverne, at spillet er en model af virkeligheden

Missionen er at lave strøm nok til byens borgere i tre gange tre døgn.

Til hjælp har du en kran, som skal samle halmballer op og lægge dem på transportbåndet. Du har også en vindmølle, som skal geares op og ned afhængigt af vinden. Du bruger kul blot ved at starte transportbåndet. Når du bruger kul, så skal du holde øje med CO2  -kvoten, som ikke må bruges op.

Hvis du ikke laver strøm nok, så bliver du fyret af borgmesteren.

Spil to og to. For de spilvante elever, vil spillet være let at gå til, mens andre lige skal lære at spille det. Lad de spilvante forklare og vise spillet for de knap så spilvante.

Brug spillet

 

  • Bed eleverne om at notere hvilke energikilder, man bruger i spillet, Bed eleverne skriftligt forklare, hvad problemet i spillet er, og hvordan de løser problemet. Drøft elevernes overvejelser i klassen.
  • Lad eleverne spille spillet igen, denne gang med fokus på at nå en så høj score som muligt. Bed eleverne notere, hvordan de spillede. Notaterne læses højt for klassen.

En kort gennemgang af spillets hovedelementer

CO2  er indlejret i spillets regler som noget, man skal undgå at slippe for meget ud af.
Men hvorfor egentlig det?

Forslag til hvordan I kan arbejde med spillet
  • Arbejd med fagord
    1. Brug ordkendskabskort til fagordene: kul, vindenergi og biomasse, og udfyld sammen med eleverne kortene. Ordkendskabskortene indeholder en tegning, en overskrift (som er det ord, klassen arbejder med), og en beskrivelse af ordet. Fx vindmølle, tegning af vindmølle, en vindmølle laver strøm når det blæser. Når det blæser meget, laver den meget strøm.

    2. Lad eleverne tegne en tegneserie. Fx om kul, Den skal vise, at kul bliver gravet ud i kulminer og transporteret til Danmark, hvor vi brænder det af i kraftværker og så bliver der bl.a. lavet strøm og sendt strøm ud til forbrugerne. Afhængigt af klassens niveau og tid, kan man præsentere klassen for hvordan kul blev dannet i jorden for mange millioner år siden. Udgangspunktet for tegneserien kunne være et barn der sidder i skolen med en iPad, der mangler strøm.
    Passer til målparrene:
     
    Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende viden om enkle fagord og begreber  Eleven har viden om enkle fagord og begreber
    Eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen (formidling, teknologi og ressourcer)   Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen

     

  • Model og virkelighed
    1. Hvad sker der egentlig, når man bruger strøm? Lav et simpelt kredsløb, som illustrerer hvad der sker, når man tænder en lampe. Brug et batteri, to kabler med krokodillenæb og en lille lysdiode. Bagefter skal eleverne tegne kredsløbet og kunne forklare det.

    2. Oversæt kredsløbet til virkeligheden

    3. CO2 Powerplay er en model. Det betyder, at spillet fremstiller virkeligheden på en forsimplet måde. I virkeligheden er der både flere energikilder og et langt mere udbygget netværk. Meget af vores strøm bliver købt i andre lande, når de har overskud - fx fra vandkraft og endda atomkraft. Halmballerne er blot et billede på flere forskellige slags biomasse. Og vindmøllerne er kun én af mange vedvarende energikilder. Endelig kommer en stor del af energiproduktionen fra afbrænding af affald.
    Passer til målparrene:
     
    Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer Eleven har viden om enkle mekanismer
    Eleven kan relatere viden fra natur og teknologi til sig selv og det nære område
    Eleven har viden om natur og teknologi i det nære

     

    Sammen kan I undersøge, om der er produktion af strøm i nærområdet, og hvilke energikilder der bliver brugt. Lad eleverne notere dét, de kan finde. Hvis der ikke er produktion i nærområdet, hvor kommer strømmen så fra? Lav jeres egen model - fx som collage med billeder af strømproduktion og energikilder.

    Lær mere om virkelig strømproduktion.
    Brug energinet.dk's kort. Forklar import og eksport. Kan I finde sammenhængen mellem fx hvor meget det blæser og hvor meget strøm vi importerer/eksporterer? (læg tallene sammen) Prøv over flere dage, hvor det blæser meget og blæser lidt.

    Passer til målparrene:
     
    Eleven kan relatere viden fra natur og teknologi til sig selv og det nære område  Eleven har viden om natur og teknologi i det nære 
    Eleven kan skelne mellem virkelighed og model   Eleven har viden om naturtro modeltyper

Kul

Kul er et af de fossile brændstoffer sammen med olie og gas. Fossile brændstoffer er rester af planter, der levede for mere end 200 millioner år siden. Begravet og sat under tryk af vand, sand og ler er planteresterne omdannet til kul, olie eller gas, som nu udvindes og brændes - fx på et kraftværk.

Se video om kul og olie her

Man kan sige, at fossile brændsler er et ‘lager’ af solenergi. Problemet er at vi brænder det meget - ca. 3.000.000 gange - hurtigere, end det dannes. Det betyder af vi slipper utroligt meget CO2 ud i atmosfæren - og det øger drivhuseffekten hurtigere end vi kan tilpasse os.

Se video om drivhuseffekten her

 

Kul graver vi op af jorden. Det ligner sten, men det kan brænde. Kul og biomasse brændes på et kraftværk.

Biomasse

Når planterne vokser, optager og lagrer de CO2 ved hjælp af solens energi. Når man brænder planterne, frigives den samme mængde CO2 - og derfor siger man, at energi fra biomasse er CO2-neutralt.

Biomasse i virkeligheden. Halm er stråene fra kornet - det vi ikke spiser, kan vi brænde i stedet.

Biomasse er også træflis. Som om man havde revet træ på et kæmpe rivejern.

Biomasse kan også være træpiller. Det er savsmuld presset sammen til små piller og er den mest praktiske og sikre måde at transportere på.

Vind

Vind er et eksempel på vedvarende energi. Selvom det umiddelbart ikke virker sådan, så er det endnu en gang solen, som står bag det hele. Solens varme (og klodens rotation) sætter atmosfæren i bevægelse og skaber vind, som vi så udnytter med vindmøller.

Elektriciteten bliver sendt til os gennem kabler. El-forsyningen er en væsentlig del af det, vi tilsammen kalder forsyningsnettet. Foruden elektricitet, indeholder det også varme, vand, gas - og kloakering. Det er helt grundlæggende for os, at forsyningsnettet fungerer.

Vindmøllerne laver vindens energi om til strøm. De største havvindmøller har et vingefang på over 164 meter.

Strøm

Vi er afhængige af strømmen, for at vi kan bruge mange af vores ting. Køleskabet, mobilen, lampen og vaskemaskinen - er der nogle af de her ting, I ville undvære?