Besøg et kraftværk

Kunne du tænke dig at opleve et kraftværk indefra?

Sikkerhed på kraftværket

Sikkerhed har høj prioritet i Ørsted, derfor er det vigtigt at I læser brochuren herunder før jeres besøg. 

Vigtig information før jeres besøg

Hvor kommer strøm i stikkontakten og varme i radiatoren egentlig fra? I kommer med helt derind, hvor energien produceres, og I vil hurtigt få fornemmelsen af, hvor stort alting er. Rør på størrelse med tunneller og forbrændingskamre med plads til 2 x Rundetårn i højden.

På et skolebesøg er læring i centrum, og besøget er en unik mulighed for at koble undervisningen til virkeligheden.

Du og din klasse har mulighed for at komme med ind på nogle af landets største kraftværker og både se og høre om, hvordan vi producerer energi. Et besøg på et af vores kraftværker varer 2,5 timer og består af en præsentation samt en rundvisning, hvor du har mulighed for at se de store bygninger og få et indblik i teknologien.


I kan vælge mellem to forskellige besøg:


Omstilling til bæredygtig biomasse

Vi starter med en dialogbaseret gennemgang af, hvordan et kraftvarmeværk virker. 

  • På rundvisningen ser vi biomasselager, kedel, turbine, generator og kontrolrum samt laver aktiviteter, der relaterer sig til biobrændsler.

  • Vi slutter af med at snakke om Ørsteds bidrag til bæredygtig energiproduktion.

Røggasrensning

Vi starter med en dialogbaseret gennemgang af, hvordan et kraftvarmeværk virker. 

  • På rundvisningen ser vi gipslager/røggasrensningsanlæg, kedel, turbine, generator og kontrolrum samt laver aktiviteter, der relaterer sig til røggasrensning.

  • Vi slutter af med at snakke om, hvordan vi renser røggassen på vores kraftværker, og hvorfor det er vigtigt.


Find jeres nærmeste kraftvarmeværk, og book et besøg herunder.

Vælg imellem disse kraftværker